mensviventerpågodot.com

Café Viktor på strøm

Engang var vi nogle hard core ruc’ere, der spiste ord som axiologi til frokost. Axiologi handler om læren af værdier eller noget i den retning. Dengang var fyrene stadig langhårede, pigerne rynkede på næsen af Spicegirls og Krasnapolsky indbegrebet af 80´er weltschmerz. I dag prædiker vi Personal Branding og oplevelsesøkonomi. Det handler stadig om læren af værdier.

Er man i tvivl om, hvordan det står til med axiologien anno 2007, behøver man ikke tage til plenum møde på RUC, men nøjes med at kigge indenfor på internettets datingportaler. Her er der sat strøm til klassiske hang-abouts som Café Viktor, Damhuskroen og Crazy Daisy, to name a few. Enhver stamme har sit stamsted, og i fagre nye cyberverden er det ingen undtagelse. Værdierne varierer fra stamme til stamme i mere eller mindre utilsløret grad.

En hørm af sex

På Scor hersker ideen om den individualiserede og grænsesøgende sexualitet. Varen skal (og bliver) leveret ifølge de over 100.000 kontaktannoncer, og tilsyneladende er hr. og fru Danmark gået amok i intimmassage, lithiumdrevne dildos og swingersex. Er det toget med halvfjerdsernes porno spirit, der efter 30 år er vendt tilbage på perronen for de sexuelt frigjorte, eller er Scor en digital varmestue for erotikhungrende desperados med for meget bredbånd? Et sted som Scor skriger efter et kulturradikalt opstød, og man må fandme gi’ Steffen Brandt ret, da han mente, der var for meget larm, sex og tom snak. På Scor bliver der bøvset, pruttet og hørmet så meget af sex, at man græmmes. Erotikken har ringe vilkår i dette inferno af køb og smid-væk.  Et Hjallerup marked af gokkesokker, hjemmevideo og frivolitet i sin mest vulgære manifestation.

Parringsdansens degustation

Karrierefræsernes hotspot – elitedaters.com. Her stilles der kontante krav til uddannelse, selvom det er karrieren, titlerne og livsstilen, der hitter. Direktør, Partner og Senior Consultant. Ski, tennis og spinning. Toscana, Brunello og Era Ora. Livskvalitet, sund økonomi og udfordrende job. Det er kompetente kosmopolitter med delebørn, kvalitetstid og Zenbuddhisme i moderigtige farver. Samtalekøkken og gourmetrestauranter. Der er styr på værdierne, semantikken og kommunikationen på Elite Dating. De før så forhadte kontaktannoncer, der var synonym med enten alkoholiserede tabere eller (k)ærlig-kakkelbords bonderøve med sunde interesser og reelle hensigter, har fået et dramatisk revival. For ikke at blive sat i hartkorn med pøblen kommunikerer man ’elitær’ i form af en endeløs række af plus-ord, der signalerer max kontrol – over sit liv, karriere, økonomi, krop og sind. Selv den befriende selvironi er kontrolleret afmålt i små appetitvækkende portioner. Det er parringsdansens Degustation og tasting-menu. Der er råd til det. Yuppiebevægelsens kerneværdier, legemliggjort ved den sagnomspundne Time-Manager, som vi latterliggjorde lidt i 80 ´erne, har gjort sit indtogsmarch i den danske elite (eller hvem.de.nu.er). Her skal alpha-hannerne parres med alpha-hunnerne i en nøje tilrettelagt udvælgelsesproces, hvor krise, arbejdsløshed og overvægt er tabu, karriere er noget man planlægger, børn noget man prioriterer og god smag noget man køber i Meyers deli. Man er single, fordi man er kræsen, og man søger en partner, hvori man kan spejle egen succes.

Gl. vin på nye flasker

Antallet af medie og kommunikationsjobs er eksploderet i et næsten umætteligt marked. Man kan undre sig over, at 5 mio. millioner mennesker indtil for relativt kort tid siden kunne få et samfund til at hænge sammen uden en beredskabshær af strategiske kommunikationsfolk, Brand Managers og PR-konsulenter. Tankevækkende. Nu er vi jo sikkert en del privilegerede vise, der aner, at der ikke er så meget nyt under solen, når dagen er omme. Mange tønder sur cabernet er hældt på nye specialdesignede flasker og hældes ned, som katolikker tømmer Jesu blod i stride strømme.  

Hvis der er nogle af de virkelig skarpe kommunikationsfolk tilstede, må de gerne, hvis de orker, forklare, hvad der er op og ned på dating-fænomenet. Er vi blevet det, vi kommunikerer, som vi engang blev det, vi spiste. Spørgsmålstegn.

Fake it ’till you make it

Klart at mennesket stadig søger at få sine basale behov dækket, herunder sex (kærlighed?), men hvad er det lige, der får tusindvis af mennesker til at spendere timer, dage og uger på at pisse sit territorium af og søge efter vidner på sit liv på internettet. Er der andre, mere eksistentielle ting på færde? Mit forsigtige bud er ensomhed. Ikke så skide hamrende et originalt bud. Dating på nettet er blevet en social omgangsform, der næsten sidestilles med ’the real thing’. For nogle ER det måske ’the only thing’. Men bliver man lykkelig af det. Kan man blive lykkelig af at udleve sit sex- og kærlighedsliv på nettet? Er man tættere på kærligheden, når man har computeren som sparringspartner? Holder forholdet til den person, som computeren har udset til én med en matchscore på 88 pct.? Er det den fælles passion for skiferier, power yoga og NLP coaching, der udløser billetten til livslang lykke og hornmusik ? Kan vi komme fri af vores skeletter, angst, tvivl og dæmoner ved at brande os ud af besværet ved at se et nyt menneske i øjnene? Svaret er selvfølgelig: Gu kan vi ej, og det ved vi godt. Men vi vil forføres, mens vi iklæder os behagelige gevandter, der spejler vores idé om det gode liv. Således hjemsøger vi dagligt portalen mensviventerpågodot.com og lader som ingenting. Fake it ’till you make it. Det er fandme uhyggeligt du!

Eyes Wide Shut

Som selvbestaltet dommedagsprædikant, er det selvfølgelig et groft karrikeret s/h billede, jeg tegner. Og endda med skamløs dobbeltmoral. De lyserøde datingportaler  lokker husarer, lykkeriddere og romantikere med inciterende opbud af hud og kød. Tro håb og kærlighed. jeg er næppe den rette til at missionere old school virtues. Fint nok at man på nettet kan retningsbestemme sin sociale interaktion uden at rejse sig fra stolen, men for fanden, hvor har man dog spildt meget tid på at skrive, chatte og ICQ´e med noget, man var veget en 5 kms bue udenom, hvis man havde set eller talt med vedkommende på den lokale bodega. Og muligvis omvendt, men den tanke er ikke just bekvem. I en verden hvor det handler om aktivt at vælge til og fra, er vi privilegerede i cyberspace. Vi vælger til og fra, før vi bliver valgt til og fra. Sådan er reglerne. Vi ved ikke, hvem der sidder bag skærmen, men navigerer ud fra nogle kommunikerede signaler og symboler, som siger mindst ligeså meget om os selv og vores eget forfængelige ego. Med Eyes Wide Shut søger vi en genvej til nærværet og erotikken, men havner ofte i en blindgyde. Trasker slukøret hjem, før vi begynder forfra.

Build-a-date

Dating-portaler er kommet for at blive (tror jeg), men det bliver spændende at se, om de om ti år har udlevet sig selv, ved at have matchet samtlige singler. Jeg tror det næppe. Men måske sker der en gradvis raffinering af virkemidlerne. I Second Life kan vi give vores alter ego fysisk form og dermed tilføje en dimension til vores personlige Brand. Man kunne også forestille sig en endnu strammere forretningsmodel med ”Money Back Guarantee”: Er du ikke matchet efter 3 dates, får du pengene retur. Det populære Build-a-Bear koncept kan sikkert overføres til datingverdenen: build-a-date. Og med en smæk fed merchandise industri i hælene. Mulighederne er legio og behovet for at konceptualisere vores biologiske trang til parring synes umætteligt. Pas på jer selv og hinanden derude.